• Vi arbejder med det grundlæggende

  • Lær at spille til tracks

  • Se hvordan du laver dit eget system til play-along

  • Du vælger musikken – Hvad skal vi spille?

Undervisning

Vil du lære at spille trommer fra bunden, vil du hæve dit tekniske niveau eller have sparring på dit spil der hvor du står nu? Du vælger retningen og tempoet. Vi kan arbejde med grooves, spil-teknik, sammenspil, koordination, nodelæsning, sound eller improvisation, alt efter hvad du synes du har brug for.

Undervisningen tager udgangspunkt i, hvad du brænder for og forløbene bygges op omkring den musik du kan lide at spille. Du kan lære hvordan man spiller de nye hits, alment kendte grooves, eksotiske latin rytmer, hardcore funk eller eksplosiv rock.

Fortæl mig hvad du synes din undervisning skal indeholde og hvad målet med din undervisning skal være.

Du kan tilmelde dig trommeundervisning ved mig privat, eller igennem både Haderslev og Aabenraa kommunale musikskoler.

Kontakt mig for at høre om mulighederne for undervisning.

Undervisningsbaggrund

I øjeblikket underviser jeg på Haderslev og Aabenraa Musikskoler. Her varetager jeg i det daglige sammenspil og solo-undervisning af tromme-elever.

Igennem de sidste år har jeg undervist i bl.a. Vejen Musikskole, Esbjerg Kulturskole og vikarieret på dagsbasis på andre musikskoler. Her har jeg haft elever med alders-spænd fra 4  til 70 år – nybegyndere og øvede musikere. Det har været trommeundervisning med udgangspunkt i alt fra metal og hard-rock til blues og jazz musik.

Udover at have undervist sammenspils- og solo-elever har jeg haft forløb med:
– koordinations- og rytmisk træning
– workshops i opsætning og indstilling af mindre PA-anlæg til koncert-brug
– produktion og arrangement af elektronisk musik

Muligheder for tilmelding

Ønsker du undervisning i mere faste rammer end et privat engagement, med mig som underviser, har du mulighed for at efterspørge min undervisning ved følgende institutioner.

Ved henvendelse til administrationen i den respektive institution, kan du efterspørge mig som underviser.

Hvis min undervisning lyder som noget for dig, så ring til mig på 60 12 59 46 eller send mig en e-mail.